Skift a-kasse

Skift a-kasse er en guide til dig, der overvejer at skifte a-kasse. Det kan der være mange grunde til. Men vi skal nok fortælle dig om skift af a-kasse, om man kan, hvorfor man måske burde, hvordan man skifter, hvor lang tid det tager, og kan man skifte a-kasse når man er ledig? Det gør vi for at sikre dig mod, at ende med at stå i en situation, hvor du mister din anciennitet eller den ret til dagpenge, du har optjent.

Fair A-kasse laver disse a-kasse guides, så du ikke står med nogle ubesvarede spørgsmål. Vi undersøger nogle af mest populære spørgsmål om a-kasser og forsøger så vidt muligt, at besvare dem her. Alt sammen så vi bedst muligt kan guide dig igennem de danske a-kasser.

Kan man skifte a-kasse?

Ja, det er muligt at skifte a-kasse. Det danske a-kasse system har gjort det nemt og overskueligt for medlemmer af a-kasser, at skifte mellem dem. Vi skal nok fortælle dig hvordan man gør, men bare rolig, det er rimelig enkelt.

Faktisk bliver et skift af a-kasse omtalt som en “overflytning”. Og det er egentlig det, det i virkeligheden er. Din tidligere a-kasse overflytter simpelthen al relevant information om dig. Information som din anciennitet og om du har optjent retten til dagpenge. 

En vigtig ting at huske er, at du ikke skal udmelde dig af din nuværende a-kasse. Det er meget vigtigt. Du kan nemlig risikere at miste den ret til dagpenge, du hidtil har optjent. Så uanset hvad du gør, så lade være med at melde dig ud af din nuværende a-kasse.

Hvorfor skifte a-kase?

Der findes både valgfri og nødvendige grunde til at skifte a-kasse. En nødvendig grund kunne være, hvis du begynder som lønmodtager i et arbejde uden for din a-kasses fagområde. I den situation er det nødvendigt, at flytte a-kasse, da du ikke længere er en del af den faggruppe, din a-kasse repræsenterer.

Kan man skift a-kasse?

Hvis din hovedbeskæftigelse bliver den selvstændige virksomhed, du begynder at drive, skal du sikre dig, at din a-kasse er åben for selvstændige. Hvis ikke den er det, er det også en nødvendig grund til at skifte a-kasse. I det tilfælde skal du skifte til en a-kasse, der er åben for og optager selvstændige erhvervsdrivende

Hvis vi dermod snakker om de valgfri grunde, altså at skifte a-kasse på grund af sine egne behov. Så er der også en række grunde til, hvorfor det måske er det rigtige for dig, at skifte a-kasse.

Hvis du fx går efter at finde en billigere a-kasse, så er det måske en ide, at gennemse markedet og sammenligne a-kassernes priser. Gennem vores sammenligning af a-kasser på siden, kan du finde den absolut billigste a-kasse.

Det kan også være, at du gerne vil have nogle bedre medlemsfordele. Nogle a-kasser tilbyder fordelagtige priser på forsikringer, rabat på rejser og ferieophold. Der også nogle a-kasser, der tilbyder billetter til superliga kampe, såsom 3F. Uanset hvad du kigger på, kan du under de forskellige danske a-kasser se, hvad deres medlemsfordele er.

Sidst men ikke mindst kan det også være, at du ikke føler din nuværende a-kasse lever op til dine krav og behov. Du er interesseret i at finde en a-kasse, der bedre kan varetage dig og dine ønsker. Det kan også være de simpelthen mangler den nødvendige viden og erfaring indenfor dit arbejdsområde. Der kan være mange grunde til at skifte a-kasse, men du skal bare vide, det er muligt.

Hvordan skifter man a-kasse?

Det er super nemt og enkelt at skifte a-kasse. Man tager bare kontakt til den nye a-kasse, man gerne vil være medlem af og fortæller man gerne vil overflyttes. Så tager de sig af resten.

Du starter med at finde en a-kasse. Her er det vigtigt, du undersøger markedet. Det har vi hos Fair A-kasse forsøgt at gøre nemmere for dig. Vi har blandt andet opstillet en række kriterier eller ting, vi kigger efter, når vi vurderer a-kasser. Det kan du læse mere om på siden Bedste A-kasser.

Indmeldelsen kan foregå enten telefonisk eller på a-kassens hjemmeside. Det er a-kassen selv, der står for overflytning af dit medlemskab. Du skal ikke selv afmelde din gamle a-kasse, fordi der risikerer du at miste din anciennitet og ret til dagpenge. To ting, som a-kassen selv sørger for at få overflyttet med ind i det nye medlemskab.

Det er også vigtigt, at du ikke selv stopper betalingen på dit medlemskab. Som regel burde betalingen af den nye a-kasse først igangsættes, når dit medlemskab er overført. Hvis der skulle opstå et overlap, kan du selvfølgelig få dine penge refunderet.

Hvor lang tid tager det at skifte a-kasse?

Hvor lang tid tager det at skifte a-kasse?

Normalt siger man, at det tager til udgangen af den nuværende betalingsperiode. Hvis du fx betaler kontingent på kvartalsbasis, vil overflytningen som regel foregå ved start af et nyt kvartal. Det er måden a-kasserne sikrer sig, at du ikke kommer til at betale kontingent flere steder på én gang.

Det er altid din nuværende a-kasse, der fastsætter datoen for overflytning, så det har din nye a-kasse ikke nogen indflydelse på.

Kan man skifte a-kasse når man er ledig?

Man kan som ledig skifte a-kasse på samme måde som man kan som lønmodtager. Du modtager også det samme i dagpenge og der stilles de samme krav til dig. Det kan selvfølgelig være at den enkelte a-kasse gør nogle ting lidt anderledes, men der gælder de samme krav for at beholde retten til dagpenge.

Du skal dog huske, at du tidligst kan overflyttes til en anden a-kasse med en måneds varsel til udgangen af en dagpengeperiode. Det vil sige, at du skal melde din udmelding mens der stadig er minimum en måned tilbage af dagpengeperioden, ellers må du blive i din nuværende a-kasse indtil udgangen af den næste dagpengeperiode.

Husk at betale for din tidligere a-kasse, indtil du modtager en bekræftelse på, at du er blevet overført til den nye a-kasse. Hvis du stopper betalingen før tid, mister du retten til dagpenge, da du faktisk ikke er medlem af en a-kasse. Du begynder alligevel først at betale for den nye a-kasse, når du er blevet overført. Hvis du er i den uheldige situation, at du ved en fejl har betalt kontingent i to a-kasser, vil du blive refunderet.