Anmeldelse af Ledernes a-kasse

På denne side anmelder vi Ledernes a-kasse ud fra de følgende kriterier vi bruger til at finde den bedste a-kasse:

  • Hvad er prisen?
  • Tilbyder de fagforening?
  • Kan studerende blive medlem?
  • Hvilket antal af medlemmer har a-kassen?
  • Hvor stor tilfredshed er der blandt de eksisterende medlemmer?
  • Er a-kassen fagspecifik eller åben for alle?
  • Hvad kan a-kassen tilbyde dig?
  • Medlemsfordele

Anmeldelse af Ledernes a-kasse

Hos Fair A-kasse er det vigtigt for os, at du kan få et komplet overblik over de danske a-kasser. Derfor bringer vi nu en anmeldelse af Ledernes a-kasse, så du kan få et bedre overblik over, hvad de tilbyder.

Fair A-kasse

Pris
Fagforening
Tilfredshed (Trustpilot)
Medlemstilbud
Medlemsfordele

Opsummering

I vores anmeldelse af Ledernes a-kasse har vi lagt stor vægt på det faktum, at det er en fagspecifik a-kasse. Deres pris ligger lidt i den højere ende af gennemsnittet, men for fagspecifikke a-kasser er den ikke synderlig høj.

Deres fagforening er målrettet ledere af forskellig art og de har forstand på det juridiske og driftsmæssige, som ledere og selvstændige erhvervsdrivende har brug for. Så er du godt klædt på til at drive din virksomhed, eller navigere rundt indenfor lederfaget.

Hvis du er leder anbefaler Fair A-kasse, at du overvejer Ledernes a-kasse til at varetage dig og dine interesser. De har forstand på faget og hvad du har brug for. Studerende skal bare være opmærksom på, at det ikke er muligt at være medlem – som studerende. Men det er super smart og nemt, at kunne få a-kasse og fagforening samlet et sted.

4.4

Hvad er prisen?

Vi har samlet prisen for Ledernes a-kasse her:


2021 pris pr. kvartal
Kun organisation591 kr.
Kun a-kasse1.438,50 kr.
Både organisation og a-kasse1.695 kr. (fratrukket samlerabat på 334,50 kr.)
Efterlønsbidrag1.560 kr.
I alt med efterlønsbidrag3.255 kr.

Kan studerende blive medlem?

Studerende kan ikke blive medlem af Ledernes a-kasse. Derfor forslår vi, at hvis du planlægger at blive en del af Ledernes faggruppe senere, så meld dig ind i en tværfaglig a-kasse til at starte med. Så kan du nemlig optjene retten til dagpenge mens du er under uddannelse. Derefter kan du så skifte over til Ledernes a-kasse, når du er færdiguddannet og hive retten til dagpenge med over.

Hvor stor tilfredshed er der blandt de eksisterende medlemmer?

Lederne har modtaget 359 anmeldelser. De har fået 4,2 stjerner, hvilket lander dem i kategorien “god”. 69 procent har anmeldt Lederne som “fremragende” og 16 procent som dårlig.

Medlemstilbud

  • A-kasse og fagforening samlet ét sted.
  • Tilbyder juridisk hjælp.
  • Netværk og sparring for ledere.
  • Karrierådgivning og -udvikling.
  • Lønsikring.

Tilbyder de fagforening?

Lederne tilbyder både fagforening og a-kasse ét sted. Vi anbefaler, du tilvælger fagforening, da det er godt at være repræsenteret af en organisation, der forstår sig på dit fag.

Lederne kan give dig råd og vejledning til virksomhedsdrift og -ledelse, samt juridisk hjælp.

Hvilket antal af medlemmer har a-kassen?

Lederne har 120.305 kontingentbetalende medlemmer. Heraf er 120.262 af dem fuldtidsforsikrede medlemmer og 43 på deltid. De har også 161 kontingentfritagede medlemmer.

Er a-kassen fagspecifik eller åben for alle?

Funktionæransatte eller personer ansat på direktørkontrakt kan blive medlem af Lederne. Det er direktører, chefer, ledere, betroede medarbejdere med særlig dispositionsret og ansvar, medejere af virksomheder.